Ahr-rødvine er dog ikke billige - eller rettere: Når de er billige(re) er de sjældent værd at drikke. Ahr-vin har kun én raison d'être: At være stor vin. Middelmådighed straffes hårdt her - og søger man god, frem for storslået rødvin, gør man klogt i at søge til Baden, Pfalz eller Rheinhessen i stedet for.

Når de lykkes, kombinerer Ahr-rødvinene en utrolig ynde med en ligeså utrolig overdådighed, der synes at kommunikere selve umuligheden af Ahr-dalen; som at se en elefant balancere på et krystalglas.

Det er Pinot Noir (Spätburgunder), der er kongen her - skarpt fuldt af Pinot Madeleine (Frühburgunder), der har den - for et køligt område som Ahr - væsentlige fordel, at den modner tidligt (modenhed synes dog i mindre og mindre grad at være et problem - og andelen af Pinot Madeleine synes da også at være på retur). Også andre rødvinsdruesorter trives dog og kan give yderst spændende vine.

Geografisk og geologisk kan området minde om Mosel - og Ahr er da også ligesom Mosel en biflod til Rhinen. Og ligesom i Mosel er der tale om stejle vinmarker med masser af skifer i undergrunden.

Denne jordbund gør faktisk, at rødvinene fra Ahr kan have flere fællestræk med Côte Rôtie (der mange steder har en tilsvarende jordbund) end med Bourgogne. Vægten er selvfølgelig anderledes, men duft- og smagsprofilen er beslægtet. Således kan man finde elementer af røg og bacon i Ahrvinene, som man også finder i Côte Rôtie.

Man kan groft inddele Ahr i to - Oberahr, som giver de mest elegante og velduftende vine, og Unterahr (nærmest Rhinen), som giver mere robuste og fyldige vine.