0  Vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK

Grand Auxerrois

Grand AuxerroisGrand Auxerrois er for mange nærmest synonymt med Chablis. Der er imidlertid også andre interessante områder - og også rødvinene bliver mere og mere interessante.

 
Chablis er kongen - og priserne har her ikke oplevet helt sammen himmelflugt som i resten af Bourgogne, hvilket gør dem til gode køb for Bourgogne. Her i Viniversa er vi - med vores hang til vinøse fodnoter - imidlertid lige så fascinerede af de andre vine fra denne del af Bourgogne.

I Saint-Bris finder man f.eks. de eneste vine i Bourgogne, der er lavet på Loire-druesorten Sauvignon Blanc. Også Aligoté giver her spændende resultater, og Melon de Bourgogne, som i dag er mest kendt i Muscadet, findes også her.

På rødvinsfronten er Irancy stjernen (og eneste kommuneappellation for rødvin). Et naturligt amfiteater giver grobund for faste og strukturerede vine, der med nogen ret kunne kaldes Grand Auxerrois' Pommard. Som noget særligt må man tilsætte op til 10% af den lokale druesort César til Pinot Noir'en. 

Også vinene fra Epineuil har imponeret os. De er generelt mere elegante og feminine end vinene fra Irancy. For begge områder gælder det, at Grand Auxerrois' limstensprægede terroir giver dem en særegen karakter, der er ulig andre vine i Bourgogne. Samtidig besidder de en delikatesse og skrøbelighed, som gør dem ganske indtagende.

Man bør heller ikke glemme de mousserende vine. Terroiret og klimaet her har meget til fælles med terroiret i det sydlige Champagne, så det er ikke overraskende, at man her lavet noget af den mousserende vin uden for Champagne, der kommer tættest på den ægte vare.

Viniversas udvalg af vine fra Grand Auxerrois:

Gruhier Chablis 1er Cru Montée de Tonnerre 2013

Gruhier Chablis 1er Cru Montée de Tonnerre 2013


Mineralsk og kompleks, tør hvidvin fra det nordlige Bourgogne.
299,00 DKK

Antal varer: 1