Lubentiushof Riesling Gäns X 2015

"Sådan smager smerte" - med disse ord har Andreas Barth spøgefuldt beskrevet denne vin i en tidligere årgang. Grunden er, at vinen er gæret helt ud ( <1g restsukker pr. l.). Det er normalt uhørt i Tyskland og i Mosel i særdeleshed. Med Rieslings høje syre er det simpelthen stort set umuligt at få en harmonisk vin.
Så hvordan klarer Andreas Barth det?
For det første laves vinen kun i de bedste (og varmeste) årgange.
For det anden bruges kun hans bedste, gamle vinstokke.
Den lange gæring med ambient gær hjælper også til med at blødgøre vinen (og visse kar gennemgår da også malolaktisk gæring).
Når alt dette er sagt, er det dog stadig ekstrem vin.
Ikke så meget i duften, som - udover at være ekstremt forførerisk - er typisk lubentiushofsk med årgang 2015s særlige balance, harmoni og filigranagtige præcision. Røg, mineralitet, lakrids, en anelse fersken, grape, stikkelsbær - men frugten spiller andenviolin til mineraliteten i denne vin. 
I smagen er den selvfølgelig knastør med stort fokus kombineret med Lubentiushofs typiske, høje ekstrakt og lang, lang eftersmag.
Og ja, der er tør vin, og så er der tør vin. Her virker tørheden nærmest som et krydderi, som "sprækken hvor timeligheden trænger ind", modermærket på Afrodites kind. Den udfordrer, pirrer, irriterer og kræver i sidste ende, at man tager et nip til. Den efterlader så at sige et hul, som kun den selv kan fylde ud.
Det er en klassicistisk, ophøjet vin, der er nærmest skødesløst perfekt.
I skrivende stund har den fundet sig selv lidt, men den kan stadig med fordel ligge.
Det er stor, men også ekstrem vin (3/2019).