Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.
Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
Speyside, som har fået navn efter floden Spey, er uden sammenligning den største skotske whiskyregion, når det kommer til antallet af destillerier og produktion. Der er således p.t. mere end 60 whiskydestillerier i regionen.Stilmæssigt er det svært at sige noget generelt om whiskyerne fra Speyside, da der er mange forskellige stilarter på spil her. Det er dog relativt sjældent, at de er meget røgede eller tørvede i udtrykket (Speyside var sammen med Lowlands den region, hvor man først gik over til at fyre med koks i stedet for tørv), og tit kan de have en sødlig karakter, som måske forklarer hvorfor de historisk har været så udbredte. I det hele taget kom den industrielle revolution til Speyside før den kom til det andre skotske whiskyregioner, hvilket måske kan forklare, hvorfor whiskyerne herfra ofte er ganske rene og præcise i deres udtryk (en egenskab som måske nok i dag er mindre værdsat, end den var for 100 år siden...). Jeg finder også tit et præg af mørk chokolade i disse whiskyer uafhængigt af stilarter i øvrigt. Det er ikke de mest flamboyante skotske whiskyer, men kan ofte være sikre kort. Viniversas udvalg af whiskyer fra Speyside: |