2 personer ![]() En klassisk vildtret, hvor de små detaljer gør den store forskel. Om muligt bør man marinere kødet 24 timer i forvejen, men selv et par timer kan hjælpe.Start med et lav en kryddersalt ved at blende salten med enebær og rosmarin. Det skal være helt fint (man kan med fordel lave en større portion og gemme det til en anden gang). Vend kødet i salten, rødvinseddiken og olivenolien og lad det marinere - gerne et døgn og minimum tre timer. Tænd ovnen på 150 grader. Brun bacon i en ovnfast gryde. Tag det op. Brun herefter dyrekødet. Tilsæt bacon og rødvin. Lad rødvinen koge ind til ca. en tredjedel, tilsæt champignoner og fint hakket hvidløg og stil gryden i ovnen i ca. 45 minutter. Hvis champignonerne har afgivet megen væde, taget kød, bacon og champignoner op af gryden, der tilsættes piskefløde og væden koges ind til passende konsistens før kød, bacon og champignoner kommes tilbage i gryden. Alternativt kan piskefløden blot tilsættes og koges let ind med kødet. Pynt med hakket persille. Server med sellerimos eller ovnbagte rodfrugter. Vinmatch: En vildtret, hvor den traditionelle søde garniture er udeladt, hvilket gør, at man kan servere vine, som ikke behøver at være voldsomt frugtige. Det åbner muligheden for en lang række rødvine - blot skal de have en vis fylde. Alt fra Bordeaux til Rhône - og hvad der ligger imellem - kan således fungere. Anbefalede vine: |