Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

0  Vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK

Meunierestegt rødtunge med nye kartofler

2 personer
Tilberedning 40 minutter

2 hele, flåede rødtunger eller 300 gr. rødtungefiletter
Mel
400 gr. nye kartofler
50 gr. smør
½ citron

Meunierestegt rødtunge

Meunierestegt fladfisk som søtunge og her rødtunge hører til blandt gastronomiens klassikere - og er for mange gastronomer, trods sin simpelhed, den ultimative fiskeret.

 
Det kan desværre være svært at få hele rødtunger i dag - men hvis du kan få fat på dem, bliver resultatet bedre.

Fremgangsmåde:
Start med at skrabe skindet af kartoflerne.
Kog dem i letsaltet vand i ca. 15 minutter - herefter slukkes blusset, og kartoflerne får lov at trække færdig i kogevandet.
Salt rødtunger og vend dem i mel (bank overskydende mel af, før du kommer fisken på panden).
Varm en pande op med lidt olie, kom rødtungerne på og tilsæt ca. 15 gr. smør. Skru ned til middelvarme og steg rødtungerne et par minutter på hver side (mindre, hvis du bruger filetter).
I mellemtiden brunes resten af smørret i en kasserolle.
Når det er blevet brunt og nøddeduftene, smages det til med citronsaft.
Ønsker du lidt farve på retten, kan du fritere lidt persille i smørret.
Server fisk og kartofler med det brunede smør til.

Varianter: 
Ud over, at man kan bruge andre fladfisk som f.eks. søtunge eller skærising til retten, kan man også smagssatte det brunede smør på forskellig vis. Prøv f.eks. med en tsk. finthakket rosmarin, reven skal af én lime og en spsk. hakkede kapers. 

Vinmatch:
Meunierestegt rødtunge er en ret, der kalder på store hvidvine. Gerne f.eks. hvid bourgogne, hvor fadlagringen ikke er alt for overstyret.
Prøver man vores variant med rosmarin, limeskal og kapers trækker det retten i en lidt anden retning - og man kan f.eks. prøve med en tør, lidt krydret riesling. 

Anbefalede vine:

Domaine de Thulon Beaujolais-Villages Blanc 2022

Domaine de Thulon Beaujolais-Villages Blanc 2022


En af de ganske sjældne hvide vine fra de ellers rødvinsdominerede Beaujolais-område.
119,00 DKK

Domaine de Thulon Beaujolais-Villages Blanc "Les Monterniers" 2021

Domaine de Thulon Beaujolais-Villages Blanc "Les Monterniers" 2021


Fed og cremet, fadlagret hvidvin på Chardonnay fra topmark i det sydlige Beaujolais.
219,00 DKK

Hofmann Steinberg Chardonnay Trocken 2019

Hofmann Steinberg Chardonnay Trocken 2019


Chardonnay som beviser, at tysk chardonnay kan andet en frugt og ligefrem fyldighed. 
219,00 DKK

Antal varer: 3