Viniversa er en vinimport med fokus på vinområder, druesorter og vintyper, som ellers sjældent finder vej til det danske marked.
Importen blev grundlagt i 2007 af fire vinentusiater på baggrund af en stadig stigende frustration over, at vinudvalget hos supermarkeder og større vinhandlere blev mere og mere ensformigt. På vinrejser og smagninger havde vi oplevet en langt mere alsidig - og spændende - vinverden end den, vi blev præsenteret for herhjemme.
Meget har ændret sig siden 2007 - og flere og flere små vinimportører har lige som os sat fokus på "de vinøse fodnoter" -, men vores fokus er stadig det samme: At søge unikke og anderledes vinoplevelser, som bryder med supermarkedernes mainstream.
Viniversa drives i dag til daglig af Jakob Husted Høxbro (det er ham på billedet!). Jakob har arbejdet hos flere førende vinforhandlere og som sommelier på flere vinbarer, før han blev medstifter af Viniversa.