Lille vingård i Chavanay, som så at side har et ben i begge lejre - i det kommunen både tilhører Condrieu og St-Joseph. Det er to appellationer, der begge fortjener større opmærksomhed.
Condrieu havde godt nok en kort periode i rampelyset i sluthalvfemserne, men glemmes stadig alt for ofte, når talen er om stor hvidvin. Når syren bevares (som den gør hos Domaine Grangier), er det en af vinverdens største hvidvine.
St-Joseph er også værd at stifte nærmere bekendtskab med - og det er måske den mest dynamiske appellation i Nordrhône p.t. Stilen kan enten gå mod det fadpumpede-potente eller det burgundisk-elegante (vi foretrækker klart sidstnævnte type - og det er da også den type, Domaine Grangier producerer).
For nylig erhvervede man en parcel i navnkundige Côte Rôtie - og vinene herfra er allerede på et højt, højt niveau.
Domaine Grangier drives i dag af Roland og Céline Grangier. Til trods for gode point i diverse guider (bl.a. højeste score, som der nogensinde er givet til en vin fra Rhône-dalen i Guide Gilbert & Gaillard, for deres Condrieu), er vingården stadig noget under radaren.
Vinifikationen er klassisk, men med fokus på kvalitet (grønthøstning m.m.). Gæring foregår i ståltanke, mens lagringen sker på barrique - uden at denne tager overhånd.
Etiketterne er temmeligt rædselfulde - så er man æstetisk anlagt, bør man nok lukke øjnene... er der positivt at sige om dette, må det være, at de sikkert kunne sættes priserne op, hvis de fik nogle mere smarte etiketter...