Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

0  Vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK

Crepes Suzette

2 personer
Tilberedning 1 time

Pandekager:
125 gr. hvedemel
2 æg
4 dl. mælk
3 spsk. smeltet smør

1 knivspids salt
Sauce:
3 spsk. rørsukker
1 spsk. smør
4 cl. Grand Marnier eller lignende orangelikør
Saften fra 1 appelsin
Evt. lidt citronsaft

Crepes SuzetteCrepes Suzette er en klassisk fransk dessert, som muligvis har lidt '80er-præg over sig, men som ikke desto mindre smager godt.

 
Fremgangsmåde:
Start med at lave pandekagerne.
Rør mel, æg, mælk, smeltet smør og salt sammen.
Kom en smule pandekagedej på en varm pande med en anelse smør.
Tip panden, så dejen fordeler sig over hele pandens overflade.
Steg til pandekagen er gylden, vend den og steg den tilsvarende gylden på den anden side.
Gentag indtil du ikke har mere pandekagedej (det kan være nødvendigt at supplere med en anelse smør undervejs).
Det skulle give ca. 8 pandekager.
Fold pandekagerne i kvarte og hold dem varme i ovnen.
Til saucens smeltes sukkeret på en pande over medium varme.
Det er vigtigt, at sukkeret er jævnt fordelt.
Pas på, at sukkeret ikke bliver for mørkt - så bliver karamellen bitter.
Du må ikke røre i sukkeret undervejs.
Når sukkeret er smeltet - eller næsten smeltet - tilsættes smøret og får lov til at smelte.
Derefter tilsættes Grand Marnier'en (eller en tilsvarende appelsinlikør) og flamberes (pas på! - der kan komme store flammer!).
Når flammerne er døde ud, tilsættes appelsinsaften, og det hele får lov at koge lidt ind, til det har en passende konsistens.
Du kan eventuelt smage til med grand marnier og lidt citronsaft, hvis saucen er blevet for sød (smag eventuelt den vin, du vil servere med retten, og match saucens sødme med denne).
Hæld saucen over pandekagerne og servér - eventuelt med hakkede mandler og/eller vanilleis til.

Varianter:
Man kan vælge at smagssætte pandekagerne på forskellig vis - f.eks. med en tsk. karry eller spidskommen. Det kan fange tilsvarende noter i visse hedvine.

Vinmatch:
Der er tale om en relativt sød dessert, som med fordel kan serveres til lys hedvin, som har et appelsinelement.
Denne kunne f.eks. være hvid portvin eller Rivesaltes Ambré eller en Muscat Vin Doux Naturel.
Macvin, Pineau de Charentes eller Ratafia er også muligheder.

Anbefalede vine:

Caruso & Minini Tagós Grillo Vendemmia Tardiva 2016 0,5L

Caruso & Minini Tagós Grillo Vendemmia Tardiva 2016 0,5L


Kompleks og intens dessertvin fra Sicilien med præg af rosiner, honningbrød og grape.
179,00 DKK

Elixir Distillers SMS Reserve Casks Speyside 12 years Whisky

Elixir Distillers SMS Reserve Casks Speyside 12 years Whisky


12 års skotsk Speyside-whisky med mørke og dessertagtige toner fra Elixir Distillers.
599,00 DKK

Arnaud de Villeneuve Rivesaltes Ambré Hors d'Age 1936 (0,5L)

Arnaud de Villeneuve Rivesaltes Ambré Hors d'Age 1936 (0,5L)


Et mere end firs år gammelt vidunder af en intens og kompleks hedvin fra Rivesaltes.
2.500,00 DKK

Antal varer: 3