Vingård, som blev grundlagt af Francois Lurton fra den berømte, bordeauxske Lurton-familie. Han stødte efter længere tids søgen på dette hidtil uopdyrkede område i Uco-dalen i Mendoza.
Om det er fordi, jordbunden minder om jordbunden i Pessac-Léognan skal være usagt, men faktum er, at Francois valgte at købe 200 hektar jorde her - hvoraf de 123 blev opdyrket med vine.
Det resulterede efter nogle år i regionens egen appellation, Los Chacayes, hvilket må siges at være noget af en cadeau til Francois og hans vine.
Når vi er i Argentina skulle fokus selvfølgelig være på Malbec. Francois har valgt at plante både argentinske kloner og franske. De franske kloner skulle give en blomstret aroma, men mere stram struktur, mens de argentinske kloner er kraftigere med blødere tanniner.
På hvidvinsområdet har Francois valgt at gå lidt andre veje ved at plante Friulano, Sauvignon Blanc og Pinot Gris (sidstnævnte som den første i Argentina) - udover den i Argentina mere velkendte Torrontes.
At han mestrer både de røde og hvide vine viser de mange udmærkelser, han har opnået over årene med vinene herfra.
Vi indømmer gerne, at vi er eurocentriske røvhuller, men Lurton er på mange måder den producent, som har lært os at drikke oversøisk vin.