Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

0  Vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK

Lange med kartoffelmos

2 personer
Tilberedning: 30 minutter

300 gr. langefilet
400 gr. kartofler
150 + 25 gr. smør

Lange med kartoffelmosKartoffelmosen er af den luksuriøse, lettere robuchonske art - d.v.s. masser af smør, så den nærmest virker som en sauce. 

 
Det er en ret, hvor der blot er fokus på næsten basal velsmag. 
Bemærk, at lange har en tynd, gennemsigtig hinde, som gør det svært at bedømme, hvornår den er tilberedt - prøv at trykke på siderne i stedet for på toppen af fileten; det giver en bedre indikator. 

Fremgangsmåde: 
Tænd ovnen på 180 grader. 
Skræl kartoflerne, skyl dem og skær dem i ensartede, mindre stykker. 
Kog dem i letsaltet vand (hvis du bruger saltet smør, skal du holde lidt igen med salten i vandet), til de er møre, ca. 10 minutter. 
Salt langefileterne og kom dem på et fad med lidt smør på toppen. 
Fem minutter efter at vandet til kartoflerne er begyndt at koge, sættes fileten i ovnen i ca. 10 minutter. 
Når kartoflerne er kogt møre, drænes de og moses. 
I mellemtiden varmes smørret op i en kasserolle (f.eks. den, du allerede har tilberedt kartoflerne i!). Klar smørret og tilsæt det til kartoffelmosen lidt ad gangen under stadig omrøring (lidt som en mayonnaise - men du kan tilsætte ca. en skefuld smør ad gangen). 
Rør mosen med et håndpiskeris (elpiskere gør kartoffelmosen lang). 
Kartoflerne skal binde smørret. 
Smag eventuelt til med salt. 
Server lange og kartoffelmos - eventuelt med aspargesbroccoli til (som på billedet) og et par kværn af en god peber. Er du i det ekstravagante hjørne, kan du høvle lidt trøffel ud over retten. 

Vinmatch
En simpel, men velsmagende ret, der kræver en fyldig hvidvin - gerne f.eks. en fadlagret chardonnay. Fadlagret Silvaner eller Grüner Veltliner kunne også være muligheder.
En let rødvin uden for megen garvesyre er også en mulighed. 

Anbefalede vine:

Domaine de Thulon Beaujolais Langtignié "Opale" 2019

Domaine de Thulon Beaujolais Langtignié "Opale" 2019


Potent, fadlagret beaujolais, som er langt fra normen for, hvad en beaujolais er. 
219,00 DKK

Antal varer: 1