Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

0  Vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK

Domaine Le Roc

Land Frankrig
Region Sydvestfrankrig
Appellation(er) Fronton
Størrelse 21 hektar
Druesort(er) Négrette, Syrah, Cabernet Sauvignon, Bouysselet, Chardonnay, Sémillon, Viognier, Muscadelle
Jordbund Boulbenes, grus
Dyrkningsform På vej mod økologisk certificering (2022 er første økologisk certificerede årgang)

Domaine Le Roc er en af Sydvestfrankrigs helt store stjerner - og burde få væsentlig mere anerkendelse, end de får.
Når de ikke er mere kendte, end de er, skyldes det nok flere faktorer.
Dels dyrker de vine i det lidet kendte område Fronton, hvor langt de fleste vine er kedelige og præget af dårligt vinmageri.
Dels er de håbløst fornuftige, når det kommer til prissætningen af deres vine. 
Det betyder vel at mærke ikke, at vinene ikke er fremragende - blot at de også er fremragende til prisen.
Og paradoksalt nok kan det netop være de lave priser, der gør, at Domaine Le Roc ikke høster mere anerkendelse, end de gør.
De kunne sælge samtlige vine til det dobbelte - og de ville stadig være gode køb.
Og hvordan smager vinene så? For at svare på det, må man først forstå, at Fronton er 'the odd man out' i Sydvestfrankrig.
Hvor de fleste andre appellationer giver kraftige og garvesyrerige vine - ofte med et lidt rustikt præg -, er elegancen i højsædet i Fronton (når altså vinmageriet er i orden).
Det skyldes ikke mindst druesorten négrette, som stort set kun dyrkes her.
Den giver i de rette hænder en yderst aromatisk og særegen vin, der ikke ligner noget andet (selvom den til tider kaldes Sydvestfrankrigs gamay og også er blevet sammenlignet med dolcetto og barbera – i vores bog er det nok den piemontesiske ruché, som kommer tættest på).
Domaine Le Roc er en af de få, der formår at få aromaen frem i nègrette og for alvor at trylle med druesorten.
Har du smagt Fronton før, men ikke smagt vinene fra Domaine Le Roc, har du ingen idé om, hvordan disse vine kan smage.
Deres vine besidder en friskhed, som man ellers ikke finder i appellationen - og som de selv mener skyldes det skånsomme arbejde med jorden, som de har praktiseret i mere end 30 år og som skulle have nedsat jordbundens pH. 

Udover négrette er de også glade for syrah, som bliver vigtigere og vigtigere for vingården. 
Den lokale grønne druesort bouysselet er blevet deres seneste projekt, og de er blandt dem, som arbejder for, at der bliver lavet en AOC Fronton for denne druesort. De indledende resultater peger i retning af, at dette meget vel kunne blive sydvestfrankrig bedste tørre hvidvin. 
Siden vi startede samarbejdet med Le Roc har der været et generationsskifte, så det i dag er unge Anne Ribes, som står for den daglige drift. 
Det er gået absolut smertefrit, og vinene er bedre end nogensinde. 
De kunne tidligere have en vis mineralsk kant i finishen, som vi selv fandt ganske charmerende, men måske har kunne skræmme nogle. 
I dag har vinene blevet blødgjort uden at balancen af den grund er røget. 
For at skære det ud i pap: Sammen med Weingut Georg Gustav Huff er dette den producent i vores portefølje, som giver højest kvalitet til prisen. 

Viniversas udvalg af vine fra Domaine Le Roc:

Domaine Le Roc Ninette Fronton Rosé 2022

Domaine Le Roc Ninette Fronton Rosé 2022


Frisk, aromatisk og mineralsk rosé fra Fronton på druesorterne négrette og syrah. 
99,00 DKK

Le Roc Fronton Folle Noire d'Ambat 2014

Domaine Le Roc Fronton Folle Noire d'Ambat 2021


Elegant, let rødvin fra Sydvestfrankrig på den spændende, lokale druesort Négrette.
119,00 DKK

Domaine Le Roc Fronton Les Petits Cailloux du Roc 2020

Domaine Le Roc Fronton Les Petits Cailloux du Roc 2020


Frugtig, elegant rødvin fra den lille Fronton-appellation i Sydvestfrankrig.
119,00 DKK

Domaine Le Roc Fronton "Don Quichotte" 2020

Domaine Le Roc Fronton "Don Quichotte" 2020


Frugtig, elegant rødvin fra den lille Fronton-appellation i Sydvestfrankrig.
179,00 DKK

Domaine Le Roc Le vieille Syrah de derrière chez Mammouth 2020

Domaine Le Roc Le vieille Syrah de derrière chez Mammouth 2020


Kraftig og ambitiøs syrah-rødvin fra den lille Fronton-appellation i Sydvestfrankrig.
179,00 DKK

Antal varer: 5