Jürgen Hofmann driver denne mønstervingård i det nordlige Rheinhessen sammen med hustruen Carolin - som desuden ejer vingården Willems-Willems i Saar.
Ofte bliver Rheinhessen beskrevet som et mere eller mindre monolitisk landskab af flade bakker uden særlige kendetegn.
Takket være perlerækken af store producenter, som er dukket op i Rheinhessen de seneste år, er man imidlertid også ved at få øje på de forskelle i terroir m.m., som kendetegner Rheinhessen - og en række marker, som ikke før var anerkendt, regnes nu blandt Tysklands bedste.
I Appenheim, hvor Weingut Hofmann ligger, er det således Muschelkalk - fossilholdig kalksten -, der ellers primært kendes fra Franken, som kendetegner jordbunden.
Muschelkalk har den mærkværdige dobbelte funktion, at den på én gang sænker syreniveauet i vinene, men samtidig gør dem mere mineralske.
Det er da også et kendetegn for Jürgens vine.
Man var tidligt en pioner for Sauvignon Blanc i Tyskland - og laver da også stadig muligvis den bedste udgave af denne druesort, landet byder på.
'Tysklands Sauvignon Blanc' - Scheurebe - giver også gode resultater her - ligesom Silvaner, Pinot Blanc og Chardonnay (hvad ikke kan undre jordbunden taget i betragtning). Det samme gælder Spätburgunder / Pinot Noir, som er ejendommens lille, skjulte juvel.
Riesling er dog stadig stjernen. Man foretrækker de tørre vine (og har jo også vingården i Saar til de halvtørre og søde).
De bedste marker for Riesling er Hundertgulden og Goldberg, som ligger i forlængelse af hinanden.
Der er tale om vest- og sine steder sydvestvendte - for Rheinhessen ganske stejle - skråninger.
Vinifikationen er generelt naturnær - man foretrækker spontangæring (men tilsætter kulturgær, hvis gæringen går i stå), og blev økologisk certificeret med årgang 2022 (jeg blev for år tilbage spurgt af Jürgen, om øko var noget, man gik op i i Danmark, så med mit bekræftende svar tager jeg lidt af æren for omlægningen til bio...).
Vinene er generelt ganske holdbare - og smager ungt, når mange af konkurrenternes vine allerede er blevet aldersstegne.
Både Eichelmann og Falstaff kvitterer med fire stjerner til vingården, mens Gault-Millau er lidt mere karige med tre.
Med det in mente er priserne stadig yderst sympatiske.