Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.
Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
Land Tyskland Region Rheinhessen Vinmarker Appenheimer Hundertgulden, Appenheimer Eselpfad, Gau-Algesheimer Goldberg, Gau-Algesheimer St. Laurenzikapelle, Niersteiner Oelberg Størrelse 22 hektar Druesorter Riesling, Scheurebe, Pinot Blanc, Sauvignon Blanc, Silvaner, Chardonnay, Spätburgunder Jordbund Muschelkalk, rød skifer Dyrkningsform Certiceret økologisk fra årgang 2022 Ofte bliver Rheinhessen beskrevet som et mere eller mindre monolitisk landskab af flade bakker uden særlige kendetegn. Takket være perlerækken af store producenter, som er dukket op i Rheinhessen de seneste år, er man imidlertid også ved at få øje på de forskelle i terroir m.m., som kendetegner Rheinhessen - og en række marker, som ikke før var anerkendt, regnes nu blandt Tysklands bedste. I Appenheim, hvor Weingut Hofmann ligger, er det således Muschelkalk - fossilholdig kalksten -, der ellers primært kendes fra Franken, som kendetegner jordbunden. Muschelkalk har den mærkværdige dobbelte funktion, at den på én gang sænker syreniveauet i vinene, men samtidig gør dem mere mineralske. Det er da også et kendetegn for Jürgens vine. Man var tidligt en pioner for Sauvignon Blanc i Tyskland - og laver da også stadig muligvis den bedste udgave af denne druesort, landet byder på. 'Tysklands Sauvignon Blanc' - Scheurebe - giver også gode resultater her - ligesom Silvaner, Pinot Blanc og Chardonnay (hvad ikke kan undre jordbunden taget i betragtning). Det samme gælder Spätburgunder / Pinot Noir, som er ejendommens lille, skjulte juvel. Riesling er dog stadig stjernen. Man foretrækker de tørre vine (og har jo også vingården i Saar til de halvtørre og søde). De bedste marker for Riesling er Hundertgulden og Goldberg, som ligger i forlængelse af hinanden. Der er tale om vest- og sine steder sydvestvendte - for Rheinhessen ganske stejle - skråninger. Vinifikationen er generelt naturnær - man foretrækker spontangæring (men tilsætter kulturgær, hvis gæringen går i stå), og blev økologisk certificeret med årgang 2022 (jeg blev for år tilbage spurgt af Jürgen, om øko var noget, man gik op i i Danmark, så med mit bekræftende svar tager jeg lidt af æren for omlægningen til bio...). Vinene er generelt ganske holdbare - og smager ungt, når mange af konkurrenternes vine allerede er blevet aldersstegne. Både Eichelmann og Falstaff kvitterer med fire stjerner til vingården, mens Gault-Millau er lidt mere karige med tre. Med det in mente er priserne stadig yderst sympatiske. Viniversas udvalg af vine fra Hofmann: |