Sammen med Uhlen Alte Reben ville dette være Lubentiushofs Grosses Gewächs, hvis de var med i VdP (ud over at vinene ofte teknisk set er halvtørre). Ældgamle vinstokke (til dels ikke-podede) giver en vin med næsten skånselsløs mineralitet og dybde. Hvor Uhlen Alte Reben er mere imødekommende, er Gäns Alte Reben kompromisløs i sin mineralitet.. 
Typisk ender vinen lige på den 'forkerte' side af reglerne for tør vin, men ingen ville nu opfatte denne vin som sød (og hvis du gør, skal vi måske have en snak om din protestantiske nydelsesfornægtelse...). 
Næsen kan på nuværende tidspunkt nærmest minde om chenin blanc med alder. Der er lidt 'mormors mahogniskab' over den - lindete, mandler, lidt muslingeskal, løvstikke, gran. 
Smagen er intens og tørstofsmættet, som vel kun vinene fra Heymann-Löwenstein kan præstere. Etersmagen varer flere minutter. 
Tør moselriesling får ofte en lidt bitter tone, og det er da også til stede her, men godt pakket ind i tørstof (og, som elskere af gin&tonic vil vide, er bitterhed jo ikke nødvendigvis en skidt ting). 
Det er givetvis ikke alles kop te, men det er svært at komme uden om, at dette er et af rieslings sublime udtryk. 5/2024.