I takt med drejningen mod tørre Rieslingvine i Tyskland er der kommet fokus på andre vinområder som Rheinhessen og Pfalz, og det kunne måske forlede nogle til at mene, at Mosel er gået i stå udviklingsmæssigt (på samme måde som mange hævder, at det er sket i Rheingau).
Intet kunne imidlertid være længere fra sandheden. Ja, der findes - som i alle andre vinregioner - vinbønder, der er mere fokuseret på kvantitet end på kvalitet, men der findes også en lang række af både etablerede og unge vinbønder, der er innovative (eller innovativt traditionalistiske!), og som på én gang forsøger at bevare Mosels traditioner (og f.eks. nyopdager og genopdyrker historiske topmarker) og forny sig.
Og ja, Mosel laver verdens bedste halvsøde vine (og verdens bedste vinkøb p.t.), men de laver efterhånden også fremragende tørre hvidvine (faktisk er den højest bedømte tørre, tyske hvidvin hos Parker nogensinde fra Mosel).
Riesling er så absolut kongen er - ikke mindst i områdets topmarker -, selvom man i den sydlige del (hvor skiferen erstattes med kalk) i højere grad dyrker burgunderdruesorterne. 
Selv på rødvinsfronten er man begyndt at blande sig med toppen inden for tysk vin.
Stilistisk er de nogle af de mest genkendelige vine fra Tyskland.