Tysk vin er i en søgende fase (hvis man er positiv) / identitetskrise (hvis man er negativ) - ikke ulig den fase, f.eks. Barolo befandt sig i i starten af halvfemserne.

Det betyder en lang række overgjorte vine, der præges af enten for meget fadlagring eller for høj alkohol - samt en nærmest totalt bandlysning af det, der bør være hjørnestenen i tysk vin - og dets raison d'être på den store vinscene -: De halvsøde vine.

Man kan håbe - og tro på - at dette blot er en fase, og at tysk vin finder tilbage i et naturligt leje - og at alle eksperimenterne styrker tysk vin på længere sigt.

Det giver sig selv, at vi i Viniversa kun vælger de vine og producenter, der styrer udenom de ovennævnte problemer.

Et positivt træk er styrkelsen af de 'andre druesorter'. F.eks. Silvaner og Weissburgunder skaber i dag vine, der har international klasse og kan måle sig med de bedste hvidvine i verden.