Marteaux Guillaume (eller MG) er en lille champagneproducent (Recoltant-Manipulant) i det vestlige Marne i kommunen Bonneil.
De har også marker i kommunerne Azy-sur-Marne, Romeny-sur-Marne og Charly-sur-Marne.
Størstedelen af deres marker ligger dog i de to førstnævnte kommuner i et naturligt 'amfiteater', hvilket sikrer god soleksponering og dertil hørende stor modenhed.
Grunden den store modenhed har man også valgt at bruge mindre dosage end normalt i Champagne - visse af cuvéerne er ligefrem helt uden dosage.
Selvom vingården kan føre sin historie tilbage til slutningen af 1800-tallet, begyndte man først at tappe sin egen champagne i 1996.
I 2003 tog den nuværende ejer Guillaume Marteaux styringen. Han er tydeligvis yderst ambitiøs, når det kommer til hans champagner, på trods af hans ellers ydmyge væsen.
Således lagrer han f.eks. sin basischampagne - Cuvée Essentiel - hele seks år før frigivelse!
Pinot Meunier er hoveddruen i denne del af Champagne - og udgør da også størstedelen af basiscuvéen -, mens dens andel i de andre cuvéer er noget mindre (hvis den da overhovedet er repræsenteret).
Det er champagner, som takket være deres tørhed og større fylde kan klare kraftigere retter - inklusiv mange kødretter.

Land Frankrig
