Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.
Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
Land Italien Region Piemonte Appellation(er) Barolo DOCG, Nebbiolo d'Alba DOC, Langhe Nebbiolo DOC, Barbera d'Alba DOC, Dolcetto d'Alba DOC, Langhe DOC Størrelse 13 hektar Druesort(er) Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Riesling, Chardonnay Jordbund Kalk, ler Dyrkningsform Ikke certificeret Det er i dag anden generation - i form af unge Silvia Pressenda -, der står for vinifikationen, men stadig med fader Diego på sidelinjen. Der er vine med stor finesse - alle er de fint ciselerede, dannede (tør man sige: feminine) vine, hvis kvaliteter kræver fordybelse. Hvis Barolo i sin oprindelse (og stadig i det store hele) er en bondevin, træder vi her ind på de bonede gulve. Nebbiolo spiller selv sagt førsteviolin, men både med dolcetto og (ikke mindst måske) barbera formår de at lave spændende vine, som skiller sig ud fra normen for disse vintyper. Hvidvine på henholdsvis Riesling og Chardonnay er også en messe værd. Det er umiskendeligt italienske versioner af de to druesorter - med en frisk- og rankhed, som ikke nødvendigvis kendetegner disse druesorter i deres respektive hjemlande. Silvia har valgt at bruge franske fade - når hun da ikke lagrer sine vine udelukkende på rustfrie ståltanke -, hvilket kan være én af forklaringerne på den ynde og elegance, som er over vinene. Med tanke på, hvor mange Baroli som stadig den dag i dag smager af dårlig fadhygiene, er det ganske befriende... Fælles for de fleste vine er, at man kan drikke dem fra de frigives. Det betyder selvfølgelig ikke, at f.eks. baroloerne ikke kan lagres - men for nebbiolovine er de endog særdeles charmerende og indtagende som unge. Ved siden af vinen driver familien en charmerende og luksuriøs agroturismo. Viniversas udvalg af vine fra Diego Pressenda |