0  Vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK

Auslese

Auslese (oversat til dansk 'udvalgt høst') er en kategori i det tyske (og østrigske) prädikatvins-system. Det er vin lavet på senthøstede druer, der skal opnå en minimumsmostvægt (83-100 grader Oechsle afhængigt af regionen). Den placeres sig mellem prädikaterne Spätlese og Beerenauslese.
Som med alle prädikater må Auslese ikke chaptaliseres (tilsættes sukker).
Typisk er vinene halvsøde, men der findes også halvtørre og tørre udgaver - omend de sidste bliver sjældnere og sjældnere, da bl.a. VdP-organisationen fraråder, at man benytter Auslese-kategorien om tørre vine. Af samme grund bliver det også sjældnere og sjældnere at se rød Auslese.
Mange - ikke mindst ikke-tyske - vinsmagere fremhæver Auslese som Tysklands vigtigste bidrag til vinens verden.
Der er da heller ingen tvivl om, at ikke mindst den klassiske riesling Auslese hører til bland vinverdens største vine.
Kritikere vil dog hævde, at Auslese er svær at sætte til mad, da den er for sød til det salte køkken og for tør til dessertkøkkenet. Den stigende tendens i Tyskland væk fra vine med (mærkbar) restsødme har da også gjort Auslese-kategorien mere og mere sjælden.
Det er dog en kategori, som det er værd at bevare (og så må man drikke den uden mad, hvis det er!), og den dalende popularitet gør, at priserne ligger langt under, hvad vine af tilsvarende kvalitet ellers koster.
Så vil man smage det ypperste af, hvad vinverden kan producere uden at skulle betale en formue, er Auslese stedet at starte.

Viniversas udvalg af Auslese:

Weingut Geil Rieslaner Auslese 2015

Weingut Geil Rieslaner Auslese 2015 (0,5L)

 
Læskende sød hvidvin fra Rheinhessen i Tyskland på den sjældne druesort Rieslaner.
120,00 DKK

Weingut Geil Scheurebe Auslese 2015

Weingut Geil Scheurebe Auslese 2015 (0,5L)


Læskende sød hvidvin fra Rheinhessen i Tyskland.
120,00 DKK

Georg Gustav Huff Riesling Auslese Niersteiner Schloss Schwabsburg 2015

Georg Gustav Huff Riesling Auslese Niersteiner Schloss Schwabsburg 2015


Ganske sød og vidunderligt frisk riesling hvidvin fra markerne omkring Huffs vingård i Nierstein-Schwabsburg.
159,00 DKK

Antal varer: 3