Det sympatiske ægtepar Andreas og Susanne Barth driver denne lille mønsterejendom i det nordlige Mosel - som også er kendt som Terrassenmosel grundet de ekstremt stejle, terrasserede vinmarker.
Andreas Barth - der er vinmageren - overtog marken i starten af halvfemserne og havde ingen tidligere erfaring med vinbrug.
Det er han dog i den grad kommet efter - og er i dag en af de mest respekterede vinmagere i hele Mosel (hvad man bl.a. kan se af, at han blev headhuntet til at være vinmager på den berømte vingård Von Othegraven i Saar - i dag deler han tiden mellem Von Othegraven og Lubentiushof).
Med de svære årgange 2013 og 2014 har han for alvor brilleret - og fremstår nu som én af ikke blot Terrassenmosels, men hele Mosels virkelige stjerner.
Årgang 2015, '16 og '17 har blot cementeret dette ry.

De fleste af Lubentiushofs vinstokke står på marken Gondorfer Gäns - umiddelbart over for vingården.
Det er en mark, der historisk blev regnet for én af de allerbedste marker i Terrassenmosel, men som var gået lidt i glemmebogen. Det har Andreas fået gjort noget ved - og Lubentiushof er i dag næsten eneejer af vinmarken.

I kælderen er Andreas kendt for ikke-indblanding og ikke mindst brugen af spontangæring, som man har benyttet, lang tid før den slags blev à la mode.
Han er i tysk presse kendt som "Mr. Spontan" - og har da også en utroligt sikker hånd, når det kommer til at bruge spontangæring på en måde, der gavner vinen.

Vinene får generelt lov at gære ud (og evt. også gennemgå malolaktisk gæring), og de får først svovl, når gæringen er stoppet af sig selv (og de søde vine køles ned snarere end svovles for at stoppe gæringen).
De lagrer alle i rustfri ståltanke - med undtagelse af nyskabelsen Gäns S, der har fået lov at gære og lagre på fad.

Stort set alle vine er i det tørre spektrum (de feinherbe vine ligger typisk blot et par gram over grænsen for tør vin), men der laves også en smule halvsød og sød vin i visse årgange.
Hos von Othegraven laver Andreas Barth nogle af verdens største søde vine, så at han også mestrer genren på hans egen vingård bør ikke undre.

Det kan være nærliggende at sammenligne med en anden af Terassenmosels store producenter - Heymann-Löwenstein -, hvis måde at lave vin på på overfladen kan minde om Lubentiushofs.
Vinene er dog vidt forskellige. Hvor Heymann-Löwensteins vine er 'barokke', er Lubentiushofs klassicistiske.
Hvor Heymanns-Löwensteins vine kan være voldsomme og næsten ekstreme i udtrykket, er Lubentiushofs elegante og raffinerede, men samtidig med masser af karakter.

Alle vine er fremragende - og den "simple" Gutswein er på niveau med mange VdP-kollegaers Grosses Gewächs-vine.

"De tørrre rieslinge fra Gäns er for mig de bedste tørre rieslinge i hele Mosel" - citat: Nikolas Rechenberg, Falstaff.