Veneto er i danskernes bevidsthed i dag nok primært kendt for Amarone. Volumenmæssigt er det dog de lette rødvine og hvidvine, der tegner regionen. Soave var den første vin fra Veneto, der opnåede international berømmelse - efterfulgt af Valpolicella og Bardolino. I langt de fleste tilfælde fulgte kvaliteten imidlertid ikke med - med den uundgåelige deroute til følge.
Visse forudseende producenter valgte imidlertid at fokusere på kvalitet, og demonstrerer i dag, at der også kan laves spændende vine fra de ovenstående områder.
Det er dog, som allerede nævnt, i dag Amarone, der - i hvert fald i Danmark - om nogen vin tegner Veneto som region.
Det er en vin, som mange vinnørder ynder at hade (måske fordi den er så populær i den brede befolkning...).
Faktum er, at også Amarone i takt med dens stigende popularitet har oplevet et fokus på profit snarere end på kvalitet. Meget, der i dag bliver solgt som Amarone burde ikke have lov til det (og har, som nylige skandaler har vist, de jura heller ikke lov til det).
Men igen, der findes også fremragende Amarone-vine - men som med det meste andet gode og populære vin, er det langt fra billigt.
Viniversas udvalg af vine fra Veneto: |