Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

0  Vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK

Georg Gustav Huff

Weingut Georg Gustav HuffLand Tyskland
Region Rheinhessen
Vinmarker Niersteiner Pettenthal, Hipping, Ölberg, Schloss Schwabsburg, Kirchplatte, Rosenberg
Størrelse 22 hektar
Druesorter Riesling, Silvaner, Weissburgunder, Grauburgunder, Huxelrebe, Müller-Thurgau, Kerner, Bacchus, Morio Muskat, Scheurebe, Sauvignon Blanc, Chardonnay, Spätburgunder, Frühburgunder, Dornfelder, Portugieser, Cabernet Dorio
Jordbund Rotliegend, løss, kalk
Dyrkningsform Ikke certificeret
 
Nierstein Roter Hang
Familien Huff, der er en blandt flere vinproducerende Huff'er i Schwabsburg (den anden vigtige er Fritz Ekkehard Huff), hører til blandt de førende producenter i Nierstein (som Schwabsburg er forstad til og teknisk set tilhører).
Særligt siden de to sønner Daniel og Stefan har overtaget driften har G.G. Huff etableret sig i toppen af kvalitetshierarkiet i Nierstein. 
Tidligere har vi kaldt G.G. Huffs vine de bedste til prisen i Nierstein. Årgang 2016 og 2017 samt en smagning, hvor Huffs Riesling Roter Hang blev sat op imod en feteret VdP-producents GG Riesling til fire gange så meget og mere end holdt skansen, har overbevist os om, at G.G. Huff nok simpelthen er Niersteins bedste producent. Punktum. 

Nierstein har altid haft en særlig position i Rheinhessen (og har da også givet navn til hele denne del af Rheinhessen i vinsammenhæng).
Det skyldes "Der Roter Hang" - en række stejle marker med en helt særlig jordbundstype kaldet Rotliegend.
Denne særlige jordbundstype giver vinene fra det nordlige Nierstein deres særkende - og har gjort dem til nogle af de mest kendte og eftertragtede vine i Rheinhessen overhovedet.

Stefan og Daniels far Dieter var fremsynet nok til at opkøbe jordlodder i Roter Hang i 1970erne, hvor mange andre solgte, fordi det ikke kunne betale sig at dyrke vin på disse stejle marker. Det gør, at Weingut Huff i dag besidder en perlerække af store vinmarker - med Niersteiner Hipping, Pettenthal og Schloss Schwabsburg som de vigtigste.
Takket være denne fornuftige indkøbspolitik - og familien Huffs beskedenhed - kan de udbyde disse vine til priser, der ligger et godt stykke under konkurrenterne. Det er simpelthen nogle af de bedste køb, man kan gøre i Rheinhessen - ja, hele Tyskland - i dag.

Riesling har en naturlig forrang, men man dyrker en lang række andre druesorter med lige så stort flair.
De seneste år er man begyndt at arbejde mere med gæren og generelt gå mod en vinifikationsstil, som sikrer vinene et langt liv. Mange rieslingvine fra Nierstein får allerede efter et år en ældet petroleumsnote - selv Huffernes basisvine smager ungt og frisk flere år efter høsten. 

Også de røde vine imponerer - ikke mindst deres spätburgunder (pinot noir), formår at levere masser af tysk charme uden at gå i fælden med for meget fadlagring, som man ser så ofte i Tyskland i dag. Det er efter vores opfattelse de bedste rødvine i Nierstein - og er konkurrent til at være de bedste rødvine i hele Rheinhessen (hvad diverse priser da også vidner om). 
Da vi i 2019 deltog i en smagning af tysk spätburgunder, kom Huffs top-spätburgunder ind på en fornem andenplads foran en perlerække af topproducenter (hvis vine i parentes typisk kostede det dobbelte eller tredobbelte).
Daniel og Stefan har en perfekt arbejdsfordeling - i det Daniel er specialiseret i de hvide vine, mens Stefan er eksperten på de røde.

I 2019 blev Weingut Georg Gustav Huff kåret til "Riesling Champion" af det førende tyske vinmagasin Vinum - bl.a. takket være deres Riesling Schloss Schwabsburg Trocken 2017, som løb med 19/20 point - og dermed var smagningens bedste tørre riesling.

Søger man vin af høj klasse til yderst venlige priser, kan man med fordel starte her...

Viniversas udvalg af vine fra Weingut Georg Gustav Huff:

Georg Gustav Huff Riesling Löss Trocken 2023

Georg Gustav Huff Riesling Löss Trocken 2023


Normalt Huffs mest ligefremme Riesling, men stadig med masser af syre og rygrad i behold
99,00 DKK

Georg Gustav Huff Riesling Trocken 2023 1,0 Liter

Georg Gustav Huff Riesling Trocken 2023 1,0 Liter


Riesling i den forkætrede literflaske med masser af forårskåd frugt og spræl. Ja tak!
99,00 DKK

Georg Gustav Huff Rosé trocken 2023

Georg Gustav Huff Rosé trocken 2023


Læskende og frisk rosé fra Huff-familien i Nierstein i den bedste del af Rheinhessen.
99,00 DKK

Georg Gustav Huff Spätburgunder Trocken 2020

Georg Gustav Huff Spätburgunder Trocken 2020


Let og frugtig pinot noir-rødvin fra Nierstein i Rheinhessen lagret på ståltanke.
99,00 DKK

Georg Gustav Huff Niersteiner Riesling Roter Hang Trocken 2023

Georg Gustav Huff Niersteiner Riesling Roter Hang Trocken 2023


Frisk og læskende hvidvin fra topmarker omkring Nierstein til forrygende lav pris. 
119,00 DKK

Georg Gustav Huff Riesling Kabinett 2023

Georg Gustav Huff Riesling Kabinett 2023


Æbleduftende, klassisk Kabinett med nærmest moselsk elegance og forfinet frugt. 
119,00 DKK

Georg Gustav Huff Riesling Niersteiner Hipping trocken 2020

Georg Gustav Huff Riesling Niersteiner Hipping trocken 2020


Frisk og læskende riesling-hvidvin fra den fremragende Hipping-vinmark i Nierstein.
119,00 DKK

Georg Gustav Huff Riesling Spätlese 2022

Georg Gustav Huff Riesling Spätlese 2022


Super liflig og indtagende, halvsød tysk riesling-hvidvin fra Nierstein i Rheinhessen.
119,00 DKK

Antal varer: 22