Vin lagret og/eller gæret på amfora har oplevet en stigende popularitet - ikke mindst i naturvinskredse.
Metoden går tusinder år tilbage, men blev opgivet i moderne tid i det meste af verden (Georgien er en undtagelse, hvor man har lavet vin på amfora kontinuerligt siden antikken).
I moderne tid var det Friuliproducenten Josko Gravner, der gjorde amforalagring og -gæring populær. Senere er en lang række andre producenter kommet til.
Princippet er, at man gærer (eller til tider blot lagrer) vinen i forseglede terrakottaamforaer - typisk placeret under jorden. Det giver vinene en hel særlig smagsprofil, der kan være udfordrende for dem, der er vant til moderne, frugtdrevne vine.
Amforagæring sættes ofte i forbindelse med orangevin, da mange orangevine netop er gæret og lagret på amforaer.
Der findes dog også rød og 'almindelig' hvid amforavin.
Mange producenter bruger også amforalagring i kombination med andre lagringsmetoder - enten ved at kun en del af vinen lagres i amfora, eller man lagrer vinen i både i fade og amfora (i.e. først det ene og så det andet).
