Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

0  Vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK

Boeuf Bearnaise

2 pers.
Tilberedning 1 time

2 bøffer (på billedet er det T-bone, men andre udskæringer kan selvfølgelig også bruges - f.eks. Ribeye)
Til bearnaisen:
1 dl hvidvin
½ dl hvidvinseddike
1 skalotteløg
1 bundt estragon
2 æggeblommer
125 gr smør (klaret, hvis du er ambitiøs - men ellers går det også)

Boeuf Bearnaise

En klassiker, der næppe går af mode. I forhold til vin er den imidlertid ikke så let. Det røde kød kræver (rød)vin med garvesyre, mens fedmen og syren i bearnaisen måske i virkeligheden bedre passer til hvidvin.

 
Det kan således være svært at finde et ideelt match - men nedenfor har vi udvalgt nogle vine, man ikke går helt galt i byen med.

Fremgangsmåde:
Start med bearnaiseessensen. Først plukkes bladene af estragonen (fransk for Guds skyld - ikke den smagløse, græsagtige urt, der går under navnet russisk estragon). Stænglerne kommes i en kasserole sammen med fint hakket skalotteløg, hvidvin og hvidvinseddike. Det simrer til det er reduceret til ca. 2 spiseskefulde. Si essensen (du kan eventuelt vælge at beholde skalotteløgene og blot fjerne estragonstænglerne).
Selve bearnaisen laves lettest over vandbad. Start med æggeblommerne og bearnaiseessensen. Varm blanding op under mere eller mindre konstant piskning. Når blandingen begynder at tykne tilsættes smørret lidt efter lidt. Smag til og tilsæt evt. mere smør og lidt salt. Til slut vendes de hakkede estragonbladene i.
Bøffen steges, som man ønsker det (husk at panden skal være brandvarm - tjek temperaturen ved at holde hånden ca. fem centimeter over panden. Hvis du kan holde den der i ti sekunder, er panden ikke varm nok).
Server m. pommes frites, råstegte kartofler og/eller grønne bønner.

Anbefalede vine:

Château Jean Faux Les Sources Bordeaux Rouge 2016

Château Jean Faux Les Sources Bordeaux Rouge 2016


Klassisk, mørk og fyldig Bordeaux fra stor producent i den særdeles gode årgang 2016.
149,00 DKK

Lubentiushof Riesling Uhlen Alte Reben 2013

Lubentiushof Riesling Uhlen Alte Reben 2013


Tør og kompleks hvidvin fra Mosel i Tyskland.
259,00 DKK

Clos des Brusquières Châteauneuf-du-Pape 2020

Clos des Brusquières Châteauneuf-du-Pape 2020


Châteuneuf i elegant og næsten burgundisk stil fra elev af selveste Henri Bonneau. 
299,00 DKK

Antal varer: 3