0  Vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK

von Oetinger

Land Tyskland
Region Rheingau
Vinmarker Erbacher Marcobrunn, Erbacher Seigelsberg, Erbacher Hohenrain, Erbacher Steinmorgen, Erbacher Michelmark
Størrelse 7,5 hektar
Druesort(er) Riesling, Müller-Thurgau, Pinot Gris (Grauburgunder), Pinot Noir (Spätburgunder)
Jordbund lerholdig løss
Dyrkningsform Ikke certificeret
 
Weingut Achim Ritter & Edler von Oetinger - som er vingårdens korrekte, men ikke særligt mundrette, navn - har på få år katapulteret sig op i Rheingaus absolutte top. Således er deres GG Riesling Marcobrunn de seneste år mere eller mindre konsekvent blever kåret som en af regionens allerbedste hvidvine.

Rheingau er ellers i mange år blevet italesat som en vinregion, hvor det uhyre potentiale ikke blev indløst. Topmarker, men alt for mange vinbønder, der var tilfredse med at lave ok vin - mens de unge løver fra Rheinhessen og Pfalz stormede frem.

Dette er imidlertid i disse år begyndt at ændre sig - flere og flere producenter laver ikke blot bedre, men også mere interessant og nytænkende vin, hvor de ikke er bange for at tage chancer. En af dem er Achim von Oetinger.

Vi er i det østlige Rheingau, hvor jorden er mere leret og gruset end i det vestlige Rheingau, hvilket giver en karakteristisk, lidt krydret tone. Som i resten af Rheingau har vi her en række topmarker - ikke mindst Erbacher Marcobrunn, der i de fleste ældre opslagsbøger nævnes som én af hele Tysklands absolut bedste vinmarker. Her gælder det dog igen, at få har været i stand til at indløse potentialet. Det har Achim von Oetinger heldigvis også gjort en ende på.

Man mærker klart, at det er en vingård i bevægelse. Der er i dag en skønsom blanding af relativt traditionelle (men vellavede) vine og vine, der går i en mere eksperimenterende retning. Og sådan må det givetvis være i det traditionsbundne Rheingau, hvis man ikke vil risikere at skræmme gamle kunder væk.

Faktisk var det sådan, at da vi skulle have vinene fra von Oetinger hjem, var der flere vine, som Achim direkte frarådede os at tage hjem - fordi de "ikke repræsenterede hans stil og det, han gerne ville".

Stilen er stram, fast og kompromisløs. Det er ikke vine for novicer, og vinene ligger typisk er par gram under kollegaerne i sødme. Det kompenseres der for ved at lade vinene ligge længe med bærme og bruge meget batonnage.

Det er vine, som kræver tid - selv basisvinene bør man ikke nærme sig før tre-fire år efter høsten. Topvinene når først deres plateau efter 7-8 år.

Som så mange andre vingårde i Rheingau har von Oetinger også et lille udskænkningssted og hotel, hvor man kan overnatte - med 7,5 hektar kan det være svært udelukkende at leve af vinproduktion, når man har fire børn...

Viniversas udvalg af vine fra von Oetinger:

von Oetinger Riesling Trocken Lösslehm 2013

von Oetinger Riesling Trocken Lösslehm 2013


Frisk, let krydret hvidvin fra Rheingau.
128,00 DKK

von Oetinger Riesling Steinmorgen 2013

von Oetinger Riesling Steinmorgen Erste Lage 2013


Let, krydret hvidvin fra "1. cru"-vinmark i Rheingau.
149,00 DKK

von Oetinger Jott Alte Reben 2014

von Oetinger "Jott" Alte Reben 2014


Tør og mineralsk hvidvin fra Rheingau på den uglesete Müller-Thurgau-druesort.
159,00 DKK

von Oetinger Riesling Mineral 2013

von Oetinger Riesling Trocken "Mineral" 2013

 
90 point Meininger
Mineralsk, tør hvidvin fra Rheingau.
165,00 DKK

von Oetinger Riesling Tradition 2013

von Oetinger Riesling Trocken "Tradition" 2013


Tør, mineralsk hvidvin fra Rheingau.
175,00 DKK215,00

von Oetinger Riesling Hohenrain 2013

von Oetinger Riesling GG Hohenrain 2013

 
93 point Meininger
Kompleks og mineralsk, tør hvidvin fra Rheingau.
299,00 DKK

von Oetinger Riesling Marcobrunn GG 2013

von Oetinger Riesling GG Marcobrunn 2012


Fast, mineralsk og tør hvidvin fra Rheingau i Tyskland.
299,00 DKK399,00

Oetinger GG Siegelsberg 2013

von Oetinger Riesling GG Siegelsberg 2013

 
92 point Meininger
Kompleks, tør hvidvin fra Rheingau i Tyskland.
299,00 DKK

Antal varer: 9