Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.
Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
Det kendes primært fra lagret riesling, og visse rieslingelskere synes at elske netop denne note. Jeg er dog aldrig stødt på en rieslingproducent, som er specielt begejstret for denne dufttone. I min verden er der to typer petroleum - én, som kommer fra terroir'et og én, som kommer fra vinifikation, praksisser og marken og lagring. Førstnævnte kan i min bog være en 'legitim' duftnote, mens sidstnævnte ofte er 'mudret' og dækker over andre duftnuancer. Nyere forskning peger på, at fremkomsten af petroleumsnoten hænger sammen med druernes solkontakt. Det betyder, at vinbønder, som aggressivt fjerner blade omkring druerne, ofte får vine, som allerede smager tydeligt af petroleum ved frigivelsen. Da denne - bekostelige - fremfærd ofte var reserveret til topvinene, kunne man i en årrække opleve, at en producents topvin smagte væsentligt mere ældet end de mindre prædikater. Petroleum er således generelt en duftnote, som først indfinder sig med lagring (men også kan forsvinde igen med yderligere lagring). Jeg regner det for et 'teenage'-fænomen (nogle teenagere bliver introverte - som rød Bordeaux -, mens andre går lidt ud af en tangent - som riesling...). Helt undgå en snert af petroleum i riesling kan man næppe, men de fleste topproducenter forsøger i dag at undgå den så vidt muligt. Som sagt er der dog en undtagelse fra dette, hvor petroleumsnoten synes at være en integreret del af terroiret - og hvor det komplimenterer de andre duftnuancer snarere end at mudre dem. Petroleumsnoten bliver sjovt nok her mere udtalt 'benzintank'. Det synes at være et karakteristika for nogle af Tysklands allerbedste vinmarker - bl.a. nogle af markerne i det berømte Mosel-S (omkring Wehlen, Zeltinger og Graach). Det er således en note, jeg først og fremmest er stødt på i vine fra skifermarker. Petroleum er, som nævnt ovenfor, primært et riesling-fænomen, men man kan også støde på duften i andre vine - f.eks. hvid Châteauneuf-du-Pape og Timorassovine. Her er noten dog noget mere sporadisk. Viniversas udvalg af vine, som har nuancer af petroleum: |