Af andre vigtige områder må nævnes Toro, Bierzo, Rueda og Cigales - ligesom der produceres gode vine i Tierras de León.
Grundet regionens størrelse er det svært at generalisere om vinene herfra - og der findes da også en række forskellige stilarter.
Castilla y León er generelt set et temmeligt tørt og varmt område - omend den nordvestlige del omkring Bierzo bliver køligere og mere regnfuld.
Af samme grund er mange af (rød)vinene i området mørke, kraftige og alkoholske - omend områder som Bierzo og Cigales er vigtige undtagelser.
Hvidvinene er i dag typisk friske og læskende - med mere eller mindre karakter.
De vigtigste blå druesorter er Tempranillo, Mencia og Prieto Picudo, mens Verdejo, Godello og Palomino er de vigtigste grønne druesorter.