0  Vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK

Vinvalget til fisk afhænger dels af typen af fisk, dels af tilberedningsformen. Rå fisk, skindstegt fisk, pocheret fisk eller ovnstegt fisk kræver forskellige vintyper - og selvfølgelig betyder garnituren også meget.

 

Rå fisk som sushi eller fisketartar har typisk godt af en frisk og liflig hvidvin - f.eks. en sauvignon blanc eller en riesling. 

 Rimmet, gravad eller koldrøget fisk kan ligeledes ledsages af lette og liflige vine - igen kan en sauvignon blanc være fin.

Varmrøget fisk kan være en udfordring at matche med vin - det er da også en typisk frokostret, som man normalt anbefaler øl til. Der er ikke desto mindre også muligheder i vinens verden. Varmrøget fisk er normalt ganske fed, så det kræver vin med noget syre.

Røget laks, hellefisk eller ørred kan man matche med en ikke for let Sauvignon Blanc eller Pinot Blanc. Også en chardonnay er en mulighed - når blot der er en vis portion syre. Og en Muscadet Cru Communal kan også være en mulighed.

Røget ål, makrel eller sild har det fint med en afkølet Beaujolais. Rødvin til fisk er et lidt forkætret emne, hvor det en overgang blev trendy på restauranter at lave dette match - i langt de fleste tilfælde vil en hvidvin dog være at foretrække (uden at det røde match nødvendigvis er decideret dårligt). Men lige præcis her er det faktisk rødvin, der er det bedste match.

Pocheret, dampet eller ovnbagt fisk kalder typisk på en mellemkraftig hvidvin - gerne f.eks. en god, hvid bourgogne.

Skindstegt fisk kan typisk klare lidt kraftigere vine - og evt. også en let rødvin.
 


Retter med fisk:

 

Fisk